Sæt personligt fingeraftryk på trykket
Originale løsninger og et personligt touch. Det individuelle udtryk er i høj kurs, når vi indretter vores hjem
Også på badeværelset, hvor vi leder efter løsninger, der kan afspejle vores personlige stil. Nu præsenterer Geberit en gylden mulighed for at designe sin helt egen betjeningsplade til badeværelset i materialer som stål, træ og marmor.
Det er de små detaljer og de bevidste valg, der gør forskellen og skaber et autentisk og personligt hjem. I denne ånd lancerer Geberit nu et helt nyt koncept, hvor det lille fingeraftryk på betjeningspladen får en helt ny betydning. Uanset hvilken type du er, og hvilken vægbeklædning du har valgt i badeværelset, kan du nu selv designe betjeningspladen, så den matcher din indretning.
Geberits betjeningsplader kan nemlig konstrueres med en front efter eget valg. Når valget om overflade er truffet, sørger man selv for monteringen på betjeningspladen. Med de nye muligheder for design-løsninger kan den funktionelle plade med valget mellem stort eller lille skyl dermed indtage en større rolle i badeværelsets udtryk.
Træ inviterer naturen ind
Hvidt i hvidt og kolde klinker. De fleste danske badeværelser følger den samme skabelon, men med ønsket om et mere personligt udtryk bliver der åbnet op for nye muligheder i farver og materialer.
Eksempelvis kan en indretning med elementer i naturmaterialer bringe naturen ind i badeværelset og give en varmere atmosfære i et ellers koldt og klinisk rum. Geberits Sigma21 betjeningsplade med front af egetræ spiller smukt ind i træværket på rummets vægge, der understreger den naturlige, skandinaviske stil.
Elegant og eksklusiv marmor
I den elegante ende af skalaen er Sigma50 kombineret med marmor en eksklusiv løsning, der taler ind i tidens trend, hvor vi genopfinder brugen af den klassiske sten i indretningen. Betjeningspladen svæver som et smukt element over toilettet og smelter harmonisk sammen med strukturen på vægbeklædningen.
Modigt valg med stål og mosaik
Som del af et gennemført look er Geberits betjeningsplader designet til at kunne gå i ét - ikke bare med hvide vægge, men med vægge i mange forskellige materialer. Betjeningspladen Sigma50 i rustfrit stål og mørk mosaik er et modigt valg, samtidig med at effekten af ens materiale på væg og betjeningsplade får pladen til nærmest at forsvinde ind i væggen.
Geberits store udvalg af modeller og materialer gør det muligt at skræddersy en betjeningsplade, der perfekt matcher det personlige badeværelse. Enten så knapperne camouflerer sig i et strømlinet look eller bliver et iøjnefaldende element i indretningen.