VVS'ere - Blikkenslager i Hørsholm
De lokale VVS’ere og blikkenslagere i Hørsholm står klar til at hjælpe dig med alt inden for varme, vand og sanitet, eller som VVS står for i dag varme, ventilation og sanitetsteknik. Har du problemer med enten afløbet, toilettet, køkkenvasken, varmepumpen, ventilationsanlægget eller andet inden for vand, varme, ventilation, blik eller sanitet, kan du trygt henvende dig til din lokale VVS’er eller blikkenslager i Hørsholm
VVS'ere - Blikkenslager i Hørsholm:
Schyberg VVS Entreprise
Stolbergsvej 5
2970 Hørsholm
Tlf.: 70 87 43 04
E-mail: es@schybergvvs.dk
Ydelser: Badeværelser, Bryggers, Energioptimering
Wagner VVS ApS
Egevej 2
2970 Hørsholm
45861180
Omvejens Entreprise v/ Ole M Vejen
Ørbæksvej 21
2970 Hørsholm
26202906
KM Blik ApS
Selmersvej 12
2970 Hørsholm
45860392
Hillestrøms VVS ApS
Ved Klædebo 10
2970 Hørsholm
45860061
Blikkenslagermester Sørensen
Gl Byvænge 1
2970 Hørsholm
30645860
KM VVS A/S
Selmersvej 12
2970 Hørsholm
45860396
VVS'erne - Blikkenslagerne i Hørsholm tilbyder blandt andet:
Schyberg VVS Entreprise tilbyder:
Vi har mere end 30 års erfaring med VVS i Hørsholm
Mangler du en VVS’er i Hørsholm og omegn, så er du kommet til det rette sted.
I mere end 30 år har vi foretaget alle typer opgaver inden for vand, varme og sanitet i Hørsholm og omegn. Vi har en ambition og et mål om at levere høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris.
Hos Schyberg VVS i Hørsholm ønsker vi at være i tæt dialog med vores kunder for på den måde at levere den bedst mulige service i et samarbejde, vores kunder kan være tilfredse med.
Ring og få et uforpligtende tilbud på din VVS-opgave – intet er for stort eller småt.
Kerneområderne for vores arbejde
Stabilitet
Kvalitet
Kendt budget
God kommunikation
Vi laver kun Kvalitetsløsninger
Hos Schyberg accepterer vi ikke sjusk, og vi værdsætter at levere produkter og ydelser af høj kvalitet.
Med vores mangeårige erfaring sikrer vi, at du får leveret en VVS løsning, som du er tilfreds med. Det er blandt andet derfor, at vi stadig er i branchen efter mere end 30 år. Til daglig udfører vi en lang række VVS opgaver for kunder i hele København, Hørsholm og omegn.
VVS kvalitet til private og erhverv i Hørsholm og omegn
Nyttige links inden for VVS - Blikkenslagere:
VELTEK
VELTEK er en sammenlægning af de to tekniske brancheorganisationer VE Leverandørerne (vvs-branchen) og FAFGE, El-Branchens Leverandørforening. På sin generalforsamling i oktober 2004 beslutter Elbranchens Leverandørforening, FAFGE, at fusionere med VE Leverandørerne (VVS). Den 2. marts 2005 afholdes stiftende generalforsamling for den nye brancheforening, der får navnet VELTEK – VVS- og El-tekniske Leverandørers Brancheforening.
se mere på www.veltek.dk
Blik og Rør
Blik og Rør Forbundets medlemmer udgør langt den største faglærte gruppe i VVS-branchen, som er en del af den danske byggebranche. Forbundet organiserer blikkenslagere, rørlæggere, VVS-montører, VVS- og energimontører, VVS-, tag- og facademontører, klima- og miljøteknikere, rustfast industriblikkenslagere og skorstensfejere.
se mere på www.blikroer.dk
VVS-firma opruster til fortsat vækst

John Jensen VVS har som led i virksomhedens vækststrategi frem mod 2020 ansat Carsten Brysting -
– tidligere afdelingschef i NCC Danmark og medejer i JT3 Energi – i en nyoprettet stilling som områdeleder for service og forsikring med 75 tilknyttede medarbejdere og en omsætning i størrelsesordenen 100 millioner kroner
- Kvalitet baseret på høj faglighed og service er firmaets adelsmærke. Det sætter kundernes behov og ønsker i fokus, både i relation til vores aktiviteter for private bygherrer, boligselskaber og forsikringsbranchen.
- Det vil vi aldrig gå på kompromis med, og vi ser styrket ledelse som et naturligt og proaktivt element, der skal være med til at sikre, at vi når målene i vores kvalitets- og vækststrategi, som frem mod år 2020 øger firmaets omsætning fra nuværende 180 millioner til 250 millioner kroner.
Det er driftsdirektør Bennet Onsvig fra John Jensen VVS, der sætter ord på baggrunden for, at virksomheden – der er blandt landets ti største VVS-firmaer - nu styrker organisation og ledelse med ansættelse af Carsten Brysting i en nyoprettet stilling som områdeleder for service og forsikring.
- Carsten Brysting har gennem hele karrieren formået at kombinere en målrettet, innovativ og kvalitetsbevidst faglighed med stort ansvar og et betydeligt engagement. Han har et dybdegående indblik i VVS-branchens gøremål og udfordringer og han sætter realistiske mål både i forhold til kunder og medarbejdere, og skaber fællesskab og sammenhold omkring sig som en holdspiller med unikke og empatiske samarbejdsevner.
- På den baggrund ser vi ansættelsen af Carsten som en vigtig brik i den fortsatte udvikling af firmaet. Med Carsten på holdet tilføres vi de fornødne ledelsesmæssige ressourcer til i årene frem at sikre fortsat vækst i et match med kundernes krav om kvalitet og service, fortsætter Bennet Onsvig, der i øvrigt ikke lægger skjul på en vis stolthed over VVS-firmaets evne til at tiltrække dygtige medarbejdere i en tid, hvor branchen kæmper med betydelige rekrutteringsproblemer.
- Det opfatter vi som en anerkendelse af virksomheden og vores værdier, der har fulgt os siden virksomhedens start for mere end 50 år siden. Vi opfattes som en god arbejdsplads, hvor fællesskab, gensidig respekt og samarbejde går hånd i hånd med faglighed og kompetencer, slutter Bennet Onsvig.
Drømmejob
- Jeg har siden årtusindskiftet fulgt firmaets imponerende udvikling fra en beskeden lokal virksomhed til en position som en af landets ti største VVS-virksomheder, og jeg er stolt over at være med på holdet i John Jensen VVS.
- Firmaet har et virkelig godt ry, som en god og strømlinet arbejdsplads, med et klart og gennemlevet værdigrundlag, der prioriterer fællesskab og glade medarbejdere, høj faglighed og kontrolleret, organisk vækst baseret på en målrettet strategi, som jeg glæder mig til i årene fremover at være med til at realisere, supplerer Carsten Brysting og karakteriserer sit nye job som et drømmejob med store udfordringer til et bredt segment af markedet for professionelle VVS-løsninger.
130 millioner
- Som områdeleder for service og forsikring får jeg således både ansvaret for at videreudvikle virksomhedens samarbejde med forsikringsselskaberne om udbedring af skjulte rørskader, ligesom jeg får ansvar for al VVS-service til nuværende og nye erhvervskunder, ejendomsadministratorer, boligselskaber og private samt mindre og mellemstore vvs-entrepriser.
- Alt i alt får jeg ansvar for ca. 75 medarbejdere og en opgaveportefølge, der aktuelt løber op i ca. 100 millioner kroner men forventes at nå 130 millioner kroner indenfor de kommende år, konkluderer Carsten Brysting, der de seneste år som ejerleder har stået i spidsen for udvikling af JT3 Energi – tidligere NCC Teknisk Service, hvor han fra 2011 til 2015 som afdelingschef stod i spidsen med årlige vækstrater på mellem 25 og 40 procent.
Ejerleder og innovativ spydspids
Carsten Brysting, der i 1987 afsluttede mesteruddannelsen med fast job som VVS-montør hos Byernes Varme & Sanitet, har i øvrigt solid ballast som både ansat og ejerleder i VVS-branchen.
Således blev han i 1991 ansat som overmontør i Hetland VVS, hvor han stod i spidsen for en række større entrepriseopgaver, inden han i 1993 fortsatte karrieren som afdelingsleder med ansvar for opbygning af VVS-afdelingen hos Peter Dahl El & VVS.
Derefter fulgte syv år som ejer og direktør i Byernes Varme & Sanitetsservice, før Carsten Brysting som innovativ spydspids og ’opfinder’ i 2006 kastede sig over nye udfordringer med etablering af Danbrush International, der – foruden opbygning af eget distributionsnet - frem til 2011 udviklede et nyt patent indenfor vaskebørster.
Dårlige opvaskevaner koster danskerne dyrt

En opvaskemaskine er den sikre vej til at spare både tid og penge, mens vandforbruget reduceres til gavn for miljøet
Desværre bruger mange danskere deres opvaskemaskine forkert, og de mange fordele skylles derfor direkte ud i vasken. Det ved hårde- hvidevareproducenten Gram, hvis opvaskemaskiner sikrer optimal udnyttelse af både vand- og energiforbrug.
Hvis man går på opdagelse under bordpladen eller bag skabslågen i de danske køkkener, vil man i langt de fleste tilfælde blive mødt af synet af en opvaskemaskine. Fra opvaskemaskinens indtog i de danske hjem til i dag, er der kommet et stigende fokus på miljø og bæredygtighed hos danskerne. Men mange danskere spilder alligevel både tid og penge på dårlige opvaskevaner.
Skal, skal ikke skylle
En rigtig dårlig vane er at skylle snavsede tallerkner og service af, inden de sættes ind i opvaskemaskinen. Det er ikke bare spild af tid og vand, men kan sågar påvirke opvaskens renlighed.
”Der er ingen grund til at skylle tingene af, inden man sætter dem i opvaskemaskinen. Man skal selvfølgelig skrabe madrester af, men resten kan de moderne maskiner sagtens klare. Faktisk har opvaskemaskinen brug for en smule organisk snavs, for at sæben har noget at binde sig til,” fortæller produktchef Jacob Ingerslev fra Gram.
En anden dårlig vane er valg af vaskeprogram. Det er en udbredt misforståelse, at et hurtig-program bruger mindre vand og energi, fordi vasketiden er hurtigere. Faktisk forholder det sig lige omvendt, og de hurtige programmer skal man kun bruge, hvis man rent faktisk har travlt. Når snavset skal vaskes væk på kortere tid end andre programmer, bruger de mere vand og mere energi på at varme vandet op til en højere temperatur.
Spar hver 10. opvask
En dårlig vane kan også starte med et simpelt spørgsmål om, hvordan man fylder opvaskemaskinen. Undersøgelser har vist, at man i gennemsnit kan spare hver tiende vask, hvis man pakker opvaskemaskinen bedre, inden den sættes i gang.
”Hvis hver husstand kan springe hver tiende vask over ved at pakke deres opvaskemaskine bedre, så er det jo en massiv vand og energibesparelse for samfundet. Hos Gram mener vi, at det er vores opgave at designe produkter, der gør det nemt for vores kunder at handle miljørigtigt,” fortæller Jacob Ingerslev.
Opvaskemaskiner der afliver de dårlige vaner
For at komme de dårlige vaner til livs, kræves optimale betingelser. Grams opvaskemaskiner OM 60-57 RT er energiklasse A+++ og har et lavt vand- og energiforbrug, hvilket giver både god samvittighed på den økonomiske og miljørigtige konto.
Indretningen i opvaskemaskinen er praktisk, så du kan vaske op til 15 kuverter ad gangen og optimere hver eneste vask. Og har du ikke fyldt helt op med service, kan maskinen også klare tilvalg for ½ opfyldning, så maskinen automatisk sparer på energi og vand.
Fra i dag kan regnen komme an i Kokkedal - Hørsholm

Når et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter i dag indvies, er det ikke kun en masse regnvandsbassiner og vandtekniske løsninger, der står færdige
Klimatilpasning Kokkedal viser, hvordan en hel bydel kan blive mere attraktiv og bedre at bo i, hvis man klimatilpasser på den rigtige måde.
I 2007 gik Usserød Å over sine bredder. I 2010 skete det igen. Regnmasserne skabte massive oversvømmelser, og borgeres hjem og kældre fik skader. Det fik Fredensborg Kommune til at etablere et unikt partnerskab med almene boligorganisationer, forsyningen og fonde, der satte sig for både at beskytte bydelen mod oversvømmelser og skabe nye attraktive udearealer.
Et spydspidsprojekt for kommunernes klimatilpasning
Klimatilpasning Kokkedal har fra begyndelsen været tænkt stort. Med et budget på hele 145 mio. kr., og med 35 anlægsprojekter, er projektet et af de allerstørste og mest komplekse klimatilpasningsprojekter, der er realiseret i Danmark. Projektet har dermed også været et spydspidsprojekt, som har givet andre kommuner rundt om i landet mod på og inspiration til at gå i gang med deres egne klimatilpasningsprojekter.
Bedre byrum
Ud over at skabe plads til den øgede mængde regnvand, har projektet forbedret byrumskvaliteten markant. Blandt de mange nye byrum er bl.a. Den Marokkanske Have, Vandhaven, Isflagehaven og Naturhængslet, som er en smuk bred trætrappe, der forbinder boligområderne og den nærved liggende ådal. Derudover er der etableret en ny plads, Bølgepladsen, der ikke alene opsamler regnvand, men som også fungerer til sport som basketball, skateboard og parkour.
Et bredt samarbejde på tværs
Bag Klimatilpasning Kokkedal står et partnerskab bestående af Fredensborg Kommune, Realdania og de to almene boligorganisationer Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal v/Boligkontoret Danmark samt Boligforeningen 3B. Projektet er derudover støttet økonomisk og udviklet i tæt samarbejde med Lokale og Anlægsfonden, Landsbyggefonden, Fredensborg Forsyning A/S og Statens Kunstfond.
Et projekt som Klimatilpasning Kokkedal kan kun lykkes, hvis mange faggrupper og bygherrer arbejder tæt og godt sammen. Derfor er der med færdiggørelsen af projektet også grund til at fejre, hvordan partnerskaber på tværs af kommune, fonde, virksomheder og organisationer kan skabe unikke resultater.
Vi har åbnet ny afdeling i Hørsholm

I John Jensen VVS har vi altid gjort meget ud af at overholde vores aftaler, tage ansvar og være ærlige
For at imødekomme vores gode kunders ønske om service og nærvær, har vi i de senere år etableret lokale “satellitter” tæt på kunderne i Roskilde, Taastrup og København – satellitter, der i tæt samarbejde med vores hovedkontor i Hedehusene sikrer vores professionelle kunder optimal service og løsninger, der holder.
Nu er vi klar til næste step i firmaets udvikling og rykker tæt på kunderne i Nordsjælland med åbning af ny afdeling, der under ledelse af afdelingsleder Jesper Hansen står i spidsen for de faste medarbejdere, der får base på adressen: Ved Klædebo 9 i Hørsholm.